På Søndre Skole har de af flere omgange oplevet trylleri blandt eleverne — både i hverdagen og i forbindelse med aftenmøder for personalet. I denne forbindelse blev der taget kontakt til Allan med ønsket om at give 0.b en særlig oplevelse, hvor klassen selv var i fokus.
Læreren fra 0.b fortæller:
“Jeg var sammen med 0.b blevet adspurgt fra en anden kollega, om hans klasse ikke måtte komme og vise nogle tryllerier for os i 0.b. Dette ville jeg da rigtig gerne, og det jeg oplevede ved mine 0. klasses børn i forbindelse med at de så og oplevede tryllerierne fra den anden årgang, var ubeskrivelig. Og det ville jeg opleve igen, og hvor 0.b var i fokus med tryllerierne.”
Samarbejdet blev aftalt hurtigt over telefon, efterfulgt af et formøde hvor målet for besøget blev drøftet. Allan lavede desuden en video-lektie til klassen, og sammen udvalgte de tre korttricks, de ønskede at lære og få uddybet.
Om selve oplevelsen fortæller læreren:
“Mine elever kunne ikke få nok, og ville gerne have oplevet mere, men vi brugte jo dit besøg på at lære mere, snakke mere trylleri og det gav også eleverne mod på at fremvise deres tryllerier til flere klasser og lærere på skolen — 0. klasse tryllede f.eks. for en 8. klasse. Ret vildt at så små børn, går op og viser de 3 trylletricks for elever i 8. klasse.”
Oplevelsen havde også en særlig effekt på de børn, der normalt er mere tilbageholdende:
“De børn der til hverdag ikke viser så meget engagement og positivitet, de var virkelig on fire sammen med de andre. Alle var med, og der befandt sig en dybere koncentration, samtidig med kaos og ivrigheden i at lære noget nyt, fedt og svært.”
Efter besøget blev oplevelsen også bemærket i hjemmene:
“Forældre til de mere tilbageholdende børn, har jo også kunne fortælle efterfølgende, at de bare har lært noget de syntes er sjovt, fedt og anderledes. De ser og mærker at deres barn ‘er vokset’ på denne succesoplevelse, og føler at de er gode til noget, samt kan noget og er en del af noget sammen med resten af klassen.”
Effekten på klasserumsdynamikken beskrives således:
“Der er uden tvivl blevet en bedre klasserumsdynamik, hvor det før var domineret af flere små grupperinger — i dag er klassen en enhed, som kan meget bedre sammen på kryds og på tværs.”
Oplevelsen blev afsluttet med følgende ord:
“En magisk oplevelse, hvor børnene kan føle sig fri med følelsen af, at være en del af noget større og hvor ‘fejl’ er en del af oplevelsen med magi.”